SønderjyskE-sagen


Forud for den 26. spillerunde i Superligaen lå Hobro nr. 7 med 32 point, SønderjyskE nr. 8 med 31 point og OB lå på 9. pladsen også med 31 point.

 

Hobro ville med en sejr i sidste spillerunde kunne gå i slutspillet (Mesterskabsspillet), og havde derfor stærke grunde til at gå efter sejren mod Brøndby IF.

 

SønderjyskE og OB havde grunde til at ville undgå 7. pladsen, da nr. 7 kom i pulje med nr. 10, 11 og 14, der medtog flere point til Gruppespillet end holdene placeret i den anden nedrykningspulje. Begge hold (OB og SønderjyskE) ville med en sejr risikere at komme på den ”frygtede” 7. plads.

 

Set ud fra sidste spillerundes resultater var det mere spektakulært, at OB taber 4-1 til Randers (nr. 13), efter at have ført 1-0 ved pausen, end at SønderjyskE taber 2-1 til FC Midtjylland (nr. 2).

 

Den helt store forskel på de to holds (OB og SønderjyskE) indsats bunder umiddelbart i SønderjyskE’s spilleren Christian ”Greko” Jakobsens udtalelser efter kampen.

 

”Greko” udtalte bl.a.:

- Adspurgt om de tabte med vilje svarer han: ”Tjaaeh, øøhhh, det gider jeg ikke engang svare på.… man gør det bedste for klubben”  (” Det er til grin. Det er latterligt det her”

”Enhver kan jo se det, det er til grin”.

 

Dertil kommer, at SønderjyskE’s Twitterprofil efter kampen skrev, at ”…det var det mindst irriterende mål i det 89. minut nogensinde. Vi er tilbage i det gode nedrykningsspil”.  Dette har klubben efterfølgende slettet.

 

Da Hobro endte på 7. pladsen gav dette følgende pulje 1 i Nedrykningsspillet (kaldet Gruppespillet):

 

Pulje 1:

Klub

Point

Hobro

32

AGF

29

Silkeborg

28

FC Helsingør

20

 

Pulje 2:

 

Klub

Point

SønderjyskE

31

OB

31

Lyngby

21

Randers

20

 

 

 

Hobro har pga. deres 7. plads altså den ulempe, at de kun har 4 point ned til 3. pladsen (SIF), der vil sende dem i nedrykningsspillet. Derimod har SønderjyskE og OB hele 10 point ned til 3. pladsen (Lyngby) i pulje 2.

 

Havde SønderjyskE vundet eller spillet uafgjort mod FC Midtjylland, ville de være endt på 7 pladsen, fordi de havde en bedre målscore end Hobro.

 

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen udtaler:

 

"Det er det helt rigtige at åbne en disciplinærsag, hvor de foretager nogle høringer. Det er nødvendigt for at få klarhed over, hvad der egentlig er sket.

 

Jeg synes, at der er to led i den her sag. Enten kan der være tale om matchfixing, ellers er der tale om en spiller, som har bragt fodboldspillet i miskredit

 

Der er formentlig ikke tale om matchfixing, da det kræver fortsæt til at ”underpræstere” jf. DIF´s lovregulativ om matchfixing § 4, men der kan være tale om at en spiller ved sine udtalelser har bragt fodboldspillet i miskredit."

  

Gruppespillets evige udfordring

 

Scenariet fra Superligaens sidste spillerunde inden gruppespillet er en klassiske udfordring i forbindelse med gruppespil.

 

Diskussionen dukker stort set altid op i forbindelse med VM og EM. Hvilke grupper krydser man med? Hvilken modstander vil man helst møde? Hvad er den ”lette” vej videre i turneringen?

 

I 2004 til fodbold-EM i Portugal gik temperamentet højt hos italienerne, som beskyldte Danmark og Sverige for at have aftalt resultatet. Årsagen var, at Danmark og Sverige spillede 2-2 i den sidste kamp i indledende gruppe. Netop dette resultat sendte både Danmark og Sverige videre, og efterlod Italien som gruppens sorte Per – sendt hjem inden knockout-kampene.

 

Italienerne var ikke i tvivl. Resultatet var aftalt mellem de nordiske nabolande, og kampen blev ikke afviklet fair. 

 

Tilbage i 1986 under VM i Mexico vandt Danmark overraskende 2 – 0 over Tyskland i den indledende gruppes sidste kamp. Dette resulterede i, at Danmark tog førstepladsen i gruppen. Dette var dog ikke til danskernes fordel, da førstepladsen skulle møde Spanien i ottendedelsfinalen. En kamp, som danskerne tabte 1 – 5, og som forsat giver mange danske fodboldfans mareridt.

 

Tyskerne derimod mødte Marokko i ottendedelsfinalen. Tyskerne vandt ikke blot ottendedelsfinalen, men gik hele vejen til finalen, hvor de dog måtte se sig besejret af Argentina. 

 

Sportsretsadvokat J. Bertel Rasmussen kommenterer:

 

”Diskussionerne om Superligaens turneringsstruktur og særligt Sønderjyskes resultat i sidste spillerunde er ikke unormale, og så længe der er gruppespil vil der også være diskussion om der er tidspunkter, hvor det kan betale sig for hold at tabe.

 

DBU og Divisionsforeningen bør dog se reglerne igennem og sammen med klubberne vurdere, om spillet omkring de enkelte grupper og afviklingen af kampene kan gøres mere fair.”

 

 

Svendborg d. 21. marts 2018

 

Programmering:Shopbiz