Sønderjyske - Sagen: Risikoen For Fatale Følger Øges


SønderjyskE – sagen: Risikoen for fatale følger øges

 

Det er for nyligt kommet frem, at SønderjyskE’s angriber, Mads Hvilsom, i en Snapchat-besked til sin gode ven og tidligere holdkammerat fra Hobro IK, Jesper Bøge, har skrevet: ” Fedt at komme ind og have fået at vide, at man ikke måtte score, selv om vi var kommet bagud. Men alle andre hold ville have gjort lige som os."

 

Beskeden er brænde på bålet for SønderjyskE, der har forbudt deres spillere om at udtale sig i sagen. Og sammenholdt med de øvrige indicier, herunder spillernes ageren i kampens slutminutter samt udtalelserne til TV af Christian ”Greko” Jakobsen, har SønderjyskE bragt sig en position, der kan få alvorlige følger for klubben.

 

”Med de nye oplysninger vil jeg vurdere, at der foreligger en større og meget mere reel risiko for, at SønderjyskE bliver straffet. Vi afventer stadig Matchfixingsekretariatets forløbelige konklusion, men jeg tror, at SønderjyskE bliver straffet. Uanset turneringsstrukturen kan kritiseres for at være en fejl, så hører det ikke hjemme i sporten, at man taber med vilje. Derfor synes jeg også det er fint, at sagen bliver vurdereret i Matchfixingsekretariatet, udtaler sportsretsadvokat Jens Bertel Rasmussen. ”

 

Skarpe sanktionsmuligheder

 

SønderjyskE kan som klub blive straffet efter sanktionsreglerne i Matchfixinglovregulativets kapitel 5 og 6. Der findes som udgangspunkt 4 typer af sanktioner: Udelukkelse, bøde eller anden økonomisk sanktion, fratagelse af præmiepenge og diskvalifikation (tvangsnedrykning m.fl.).

 

SønderjyskE – sagen er særsyn i dansk idræt, og der findes ingen tidligere sager, hvor omstændighederne er de samme. Af samme grund er det derfor svært at spå om, hvilken type sanktion SønderjyskE vil blive mødt af, særligt fordi reglerne overlader myndighederne et meget bredt skøn. For at pådømme SønderjyskE tvangsnedrykning forudsætter det dog, at Matchfixinglovregulativet skal overtrædes med en større grovhed. Og her er J. Bertel Rasmussen ikke udelukkende:

 

” Med de informationer vi har nu tyder det på, at spillerne formentlig har fået ”ordre” på, at kampen ikke måtte vindes, og det vil jeg mene er ganske groft. Formentlig også groft nok til en tvangsnedrykning. Men det kræver meget stærke beviser, og vi skal huske på at vi ikke kender til hele historien. Mit bud er, at SønderjyskE idømmes en bøde og evt. en pointstraf oveni. Men jeg udelukker ikke risikoen for en tvangsnedrykning, da dét ikke at spille for at vinde, er et meget alvorligt brud med sportens ånd.” 

Kommentarer

Leave a Reply



(Your email will not be publicly displayed.)


Captcha Code

Click the image to see another captcha.


Programmering:Shopbiz