Fodbold: Det bliver nu lettere for amatørklubber at indkræve deres kompensation


Torsdag den 1. oktober 2015 trådte en ny FIFA procedureregel vedrørende amatørklubbers kompensationskrav i kraft. Denne følger af det nye ”Annex 6” til FIFA-regelsættet ”regulation on the status and transfers of players”.

 

Ændringen skal sikre, at danske og udenlandske amatørklubber får de kompensationer, de er berettigede til, når en tidligere spiller bliver solgt til udlandet senere i karrieren.

 

Annex 6 grundlægger en procedure, hvorefter alle kompensationskrav skal håndteres gennem det nye FIFA-system TMS. Denne procedure skal føre til mere effektiv håndtering af kravene, der tit forglemmes af de købende klubber, hvorpå ansvaret hviler. Det er amatørklubbernes nationale forbund, der skal indsende kravene til TMS-systemet.

 

TMS er naturligvis kun relevant såfremt de købende klubber ikke overholder deres betalingsforpligtelse.

 

De materielle kompensationsregler forbliver derimod uændrede og skelner således stadig i mellem de to kompensationsformer: træningskompensation og solidaritetsbetaling.

 

Her skal der ved transfer for spillere op til 23 år betales træningskompensation til de klubber, hvor spilleren er udviklet i fra hans 12. til 21. år. Taksterne er afhængige af spillerens alder samt niveauet for de klubber og lande, han skifter fra og til.

 

Desuden skal der betales en solidaritetsbetaling når en spiller undervejs i en kontrakt handles til et andet land. Beløbet skal da udgøre fem procent af salgssummen og fordeles efter en særlig procentsats mellem de klubber, hvor han har optrådt fra han var 12 til 23 år.

 

For de danske amatørklubber betyder det, at de skal gøre deres krav gældende gennem DBU, såfremt købende klub ikke overholder sin forpligtelse til betaling af solidaritet. DBU skal således stå for juridisk bistand og hjælp med fremsendelse af de relevante dokumenter i det nye FIFA system.

 

Sportsretsadvokat Jens Bertel Rasmussen udtaler til sagen: “Det er positivt, at FIFA også løbende reviderer processerne for de forskellige materielle fodboldregler. TMS må forventes at give et overblik og generer hurtighed og effektivitet til gavn for alle involverede parter. Samtidig forpligter TMS-systemet også de nationale forbund til at assisterer i de mindre klubbers tvister med det formål, at amatørklubberne rundt omkring i verden får flere krav igennem.”

Sportsretsadvokaten fortsætter: ”desuden har vi i Danmark siden 2013 haft et internt kompensationsregelsæt, der sikrre, at også overgangen til professionel fodbold indenlands udløser kompensation til de klubber, der har været med til at uddanne talentet.” 

 

Fandt du denne artikel interessant? Så kan du på det varmeste anbefales sportsretsadvokatens bog ”For Sportens Skyld – et indspark fra et liv i sportsjura”. Bogen kan købes på SAXO eller ved henvendelse til en af vore medarbejdere.

 

Har du brug for juridisk rådgivning eller bistand?

Kontakt os i dag på:

Tlf. 70 25 21 15

København

Bredgade 30

1260 København K

 

Svendborg

Mæglergaarden

Frederiksgade 1

5700 Svendborg 

Programmering:Shopbiz