Europas klubber har 75 mia. kr. i gæld


I november måned skrev vi en artikel om Manchester Citys enorme gæld og deres situation i forhold til de nært forestående Financial Fair Play regler, som vil UEFA implementere. Det ser dog ud til at det ikke kun er City der skal have rettet op på økonomien inden implementeringen, da en netop offentliggjort rapport fra UEFA viser, at den samlede gæld for 650 af Europas fodboldklubber løber op i 75 mia. kr. pr. år 2010. Det fremgik ydermere, at klubberne i samme år havde lidt et tab på hele 12 mia. kr.

 

Ifølge UEFA's generalsekretær  Gianno Infantino er rapporten en sidste påmindelse til de europæiske klubber om, at der skal styr på økonomien, hvis ikke klubberne skal sanktioneres efter de nye regler. "I dag ser vi nogle meget bekymrende tal. Dette er det sidste wake-up call for de klubber, der ikke har indset, at Financial fair play (FFP) snart vil
blive en realitet", udtaler han ifølge telegraph.co.uk.

 

UEFAs "Financial fair play" regler, træder i kraft i regnskabsåret 2012 og herefter skal klubberne forsøge, at få udgifterne tilpasset med indtægterne, således at det ikke længere bliver muligt, at drive klubberne med så store underskud, som det ses blandt mange fodboldklubber i dag.

 

Reglerne kommer som følge af, at mange fodboldklubber køber spillere ind for enorme summer, selvom de reelt ikke har råd til dem. Reglerne vil dog ikke sætte et loft over hvor meget spillere må koste, så længe at klubberne kan klare købet uden væsentlige underskud.

 

Financial fair play reglerne skal ifølge UEFA bl.a. føre til mere diciplin og rationalitet i klubbernes finanser, reducere presset på lønninger og transfersummer, begrænse inflatorisk virkning, tilskynde klubberne til at konkurrere med deres indtægter, fremme langsigtede investeringer på ungdomsområdet og infrastruktur, beskytte den langsigtede levedygtighed af europæisk klubfodbold, og sikre at klubberne afvikler deres forpligtelser i rette tid.

Ifølge FIFA Club Licensing and Financial Fair Play Regulations, artikel 72, kan en overtrædelse af reglerne føre til sanktioner i overensstemmelse med reglerne i "UEFA Diciplinary Regulations".

 

Vi mener at det er en fornuftig udmelding fra UEFA og vi ser frem til at se, hvordan reglerne kommer til at påvirke fodboldverdenen.