Den store matchfixingsag i Hvidovre IF


 

Aviserne har i de seneste dage talt en del om matchfixingsagen, der startede i Hvidovre IF. Bertel Rasmussen Advokater kortlægger nu forløbet.

 

Sagen drejser sig nærmere bestemt om to episoder, der fandt sted tilbage i 2010, men som først nu har kostet 6 sigtelser, hvoraf 4 af sigtelserne er spillere fra Hvidovre IF mens 2 af sigtelserne vedrører personer, der ikke aktivt har noget med fodbold at gøre. Blandt de sigtede er blandt andet en tidligere målmand i klubben.

 

Den påståede matchfixing skulle angiveligt have fundet sted under blandt andet en kamp mod Vejle Boldklub, hvorved de sigtede skulle have fået udbetalt omkring 600.000 kr. til deling, hvis Hvidovre tabte med mere end 0-2. Kampen endte med et nederlag på 0-5.

 

 I en anden kamp mod FC Hjørring tre uger tidligere ville 4 mål udløse en udbetaling på omkring 300.000 kr. til deling blandt de seks sigtede. Kampen endte med en 4-2 sejr til FC Hjørring.

 

Således har der angiveligt været tale om en samlet gevinst på 900.000 kr. til deling blandt de 6 involverede. Politiet mener desuden at sagen trækker tråde til Asien, idet en filippinsk organisation ifølge politiet har spillet, hvad der svarer til 2-3 millioner kroner i Asien.

 

4 ud af de 6 nægter sig skyldige, mens én ifølge den sigtedes forsvarer ingen kommentar har. Den sidste person havde i første omgang tilstået men har nu tilbagetrukket sin tilståelse. Anklagemyndigheden nåede endda på baggrund heraf at indsende en retsmødebegæring til retten, hvorefter retsmødet for tilståelsessagen skulle have foregået den 19. december 2014, med 5 timer afsat til formålet. Idet tilståelsen dog nu er trukket tilbage, vil sagen blive genvurderet af Anklagemyndigheden i forhold til om der kan rejses tiltale.

 

Medierne har i august fremlagt sagen som bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Dermed stiger den maksimale straf for de involverede efter straffelovens § 286 jf. § 279 fra halvandet års fængsel til op mod seks års fængsel, hvis de dømmes skyldige. Den særlig grove bedrageribestemmelse hører til tilfælde, hvor der er begået flere forbrydelser, svindlet for meget store beløb eller såfremt forbrydelsen er blevet begået flere i forening.

 

Kulturministeriet har på baggrund af det seneste års mange matchfixingtilfælde nedsat en arbejdsgruppe, som i samarbejde med DIFs matchfixingsekretariat skal udarbejde en rapport, som til september skal ligge klar til at foreslå, hvordan den danske kamp mod matchfixing bliver bedre. Ifølge medierne er der er tale om en selvstændig lovparagraf i straffeloven, der skal lette  bevisbyrden.

 

Sportsretsadvokat Adam Ringsby-Brandt udtaler til sagen: ”Matchfixing er efterhånden den største udfordring for konkurrenceidrætten og det er derfor altafgørende, at der nu tages hånd om problemet ved at indføre en strammere lovgivning, som kan opfange alle matchfixing tilfælde og eksekvere konsekvensen.”


Fandt du denne artikel interessant? Så kan du på det varmeste anbefales sportsretsadvokat Jens Bertel Rasmussens bog ”For Sportens Skyld – et indspark fra et liv i sportsjura”. Bogen kan købes på SAXO, forlaget Turbine eller ved henvendelse til en af vore medarbejdere. Bogen fås som både paperback og e-bog.

 

Har du brug for juridisk rådgivning eller bistand?

Kontakt os i dag:

Laurahus

Kompagnistræde 20 A 1.

1208 København K

 

Mæglergaarden,

Frederiksgade 1

5700 Svendborg

 

Telefon 70 25 21 15

mail@bertelrasmussen.dk

Kommentare

Leave a Reply



(Your email will not be publicly displayed.)



Programmering:Shopbiz