Contador Dommen


Under Tour De France 2010 blev Alberto Contador dopingtestet. En analyse af prøven viste forekomst af stoffet clenbuterol, der er optaget på det internationale dopingagentur WADAs liste over ulovlige dopingmidler. I det efterfølgende halvandenårige sagsforløb har Contador nedlagt påstand om, at forekomsten af stoffet skyldtes indtagelse af forurenet kød. Det Internationale Cykelforbund UCI og WADA slog derimod på tromme for, at forekomsten skyldtes blodtransfusion eller indtag af forurenet kosttilskud.

 

Contador blev i første omgang frikendt af det spanske cykelforbund, men WADA ankede sagen til den internationale sportsdomstol CAS (Court Of Arbitration for Sport). Den endelige dom fra CAS-panelet faldt d. 06/02/2012. Contador idømmes to års karantæne med tilbagevirkende kraft. Fordi han allerede har afsonet en del af sin straf, ophører Contadors karantæne d. 05/08/2012, hvorfor han ikke kan deltage i dette års Tour De France. Desuden er Contadors resultater fra August 2010 til nu blevet slettet.

 

Der kan som udgangspunkt ikke stilles de store spørgsmålstegn ved, hvorvidt dommen kan rummes af WADA-reglementet.

 

Det følger af det internationale kodeks for antidopings artikel 2, at antidopingreglerne er overtrådt, såfremt der er forekomst af et forbudt stof i en prøve fra en idrætsudøver. Enhver idrætsudøver har et personligt ansvar for at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i kroppen. Der skal derfor ikke bevises forsæt, fejl, uagtsomhed eller bevidst anvendelse fra idrætsudøverens side, før en overtrædelse kan konstateres.

 

Udgangspunktet er at uanset hvor lille en mængde af det forbudte stof der kan konstateres er reglerne overtrådt. 

 

Det kan således konstateres, at da Contadors prøve var positiv – og hermed bevist af antidopingorganisationen, er det op til Contador at afkræfte denne formodning med rimelig sandsynlighed, hvilket han som udgangspunkt kun kan gøre ved at bevise at dopingtesten ikke er udført korrekt.

 

Det betyder, at selvom Contador havde kunne bevise at stoffet var kommet ind i ham, uden der var tale om en bevidst handling fra Contadors side, ville han stadig kunne dømmes efter dopingregelsættet. Med andre ord selvom Contador havde sandsynliggjort eller bevist at den berømte bøf var skyld i den positive dopingtest skulle han dømmes.

 

Spørgsmålet er herefter om denne regel er rimelig, da den reelt statuerer et objektivt ansvar for atleten.

 

Det objektive ansvar er ikke i overensstemmelse med almindelige strafansvars-principper. Det følger af den gammelkendte romerske retsgrundsætning In dubio pro reo, at rimelig tvivl skal kommeden tiltalte til gode. Dette princip er et essentielt retssikkerhedsprincip i alle moderne retssystemer. I det almindelige danske retssystem hylder vi i særdeleshed dette princip under overskriften hellere lade 10 skyldige gå fri end at lade en uskyldig blive dømt. WADA reglementet derimod statuerer objektivt ansvar uden nogen skellen til de subjektive momenter, der illustrerer den onde vilje, der normalt er en forudsætning for at ifalde strafansvar.

 

Det følger af domskonklusionen, at CAS finder det mere sandsynligt at forekomsten af stoffet hos Contador skyldes et forurenet kosttilskud end at dette skyldes blodtransfusion eller forurenet bøf. Det følger således af dommen, at blodtransfusion ikke kan udelukkes og at dette dermed er nok til at ifalde ansvar under disse strenge ansvarsregler.

 

Betyder dette at idrætsudøvere fremover bør lave laboratorietjek af alt føde og væske der indtages?

 

Dette kan anses som et resultat af dommen og antidopingregelsættet. Det stiller de enkelte cykelryttere i en nærmest umulig situation og syntes at mistænkeliggøre sporten i et endnu videre omfang. Er det desuden retfærdigt at åbne op for to års karantæne alene på baggrund af mistanke om doping og uden at bevise, eller i det mindste sandsynliggøre, en vilje eller hensigt til at anvende doping? Der skal her henses til, at en karantæneperiode og usikkerheden heromkring er ødelæggende for udøverens karrierer, arbejdsgiverens forhold, sponsoraterne og generelt vil blakke cykelsportens ry yderligere, særligt når der også henses til at en idrætsudøver har et ret begrænset antal år til at præsterer på højeste niveau.

 

Det er vel på sin vis en smagssag om CAS-panelets fortolkning er hensigtsmæssig og rimelig. Hos Bertel Rasmussen Advokater mener vi altid at sporten står i centrum, hvorfor WADA-reglementet bør indføre regler, der gør det muligt for idrætsudøveren at bevise sin uskyld. Skyldprincipper uden nogen form for subjektiv vurdering, samt (efter dommen) nu også uden nogen tænkelig mulighed for afkræftelse af formodningen for dopingmisbrug syntes at ligge langt fra helt grundlæggende retsstatsprincipper. Den sportsretslige orden burde ligeledes hylde disse principper, i modsat fald syntes sportens integritet at være bragt i fare.

 

Desuden er en sagsbehandlingstid på over 500 dage med til at underminere det sportsretlige system som CAS netop syntes at skulle bestyrke. Den langstrakte proces er ødelæggende for sporten og praksis bør lægges om, således sager kan behandles hurtigere, da det er fremmende for sporten, således atleter og ikke mindst deres konkurrenter kan forholde sig til situationen. Såfremt vi skal have et sportsretligt system med samme accept som enhver anden retsorden bør disse forhold tages i betragtning. Afgørelsen syntes generelt at være et udslag af politik og ikke jura.   



Programmering:Shopbiz