Arsenal Snyd ved Straffespark


Arsenal Snydt ved Straffespark

 

Nottingham Forest ekspederede for nyligt Arsenal ud af den engelske FA Cup, med en 4-2 sejr på The City Ground. Det var på mange måder en hektisk fodboldkamp, med drama til det sidste. Dramaet skyldes især et straffespark til Nottingham Forest, som Arsenals spillere mente blev afviklet forkert.

 

”Det er for mig at se en klar fejlvurdering fra dommerens side. Det virker som om dommeren og linjevogteren vurderer, at Dowell rent faktisk kun rammer bolden én gang, og så er der ikke meget at diskutere. Men jeg synes det er ret tydeligt, at Dowell kun rammer midt i målet, fordi han rammer sit støtteben”, udtaler sportsretsadvokat Adam Ringsby-Brandt.

 

Med straffesparket sikrede Kieran Dowell Nottingham Forest en overraskende sejr på 4-2 over Arsenal. Arsenals spillere omringede hurtigt dommeren, idet de mente, at Dowell ramte bolden 2 gange i skudøjeblikket. Ser man videoklippet af sekvensen ligner det også, at Dowell faktisk forsøger at sparke bolden til højre i målet, men sparker i midten af målet, idet bolden rammer hans støtteben. Men hvad siger reglerne egentlig, og burde målet være underkendt?

 

De engelske regler


De nærmere regler om udførelsen af et straffespark skal findes i FA’s (Football Association) regler, nærmere benævnt ”Laws of The Game”

 

Afgørende for vurderingen af straffesparket er, hvorvidt bolden rammes én eller to gange.

 

I ”Law 14: The Penalty Kick” opregner FA de mulige scenarier, hvis sparkeren efter at have sparket straffesparket, rør bolden igen, uden at den i mellemtiden er rørt af andre. Her fremgår det bl.a. at straffesparket som udgangspunkt skal tages om. Dette gælder dog ikke, hvis bolden går i mål og straffesparkstagerens (utilsigtede) ”2. berøring” samtidig ikke medfører en forskel for målmanden ift. hans chance for at tage bolden.

 

Hvis dommeren derfor vurderer, at Dowell rammer bolden 2 gange, hvad TV-billederne indikerer, skal han vurdere, om Dowell drager fordel af at ramme bolden på sit støtteben.

 

Adam Ringsby-Brandt er ikke i tvivl herom:

 

”Det synes jeg klart han gør, især hvis man ser nærmere på hans spark. Målmænd vurderer ofte sparkeren på placeringen af støttebenet. Er støttebenet tæt på bolden, vil sparkeren 9/10 gange skyde modsat sit tilløb, og det kan desuden være med til at forklare, at han glider. David Ospina i Arsenal målet vælger at springe til sin venstre side. Det ligner for mig at se, at Dowell havde planlagt at sparke netop i den side, så hvis ikke han var gledet, kunne jeg godt forestille mig Ospina have reddet den. Så ja, Dowell drager klart fordel af sit stunt”.


Situationen bidrager blot yderligere til spørgsmålet om, hvorvidt FA bør indføre (Video Assistant Referee) i Premier League og i FA Cuppen. Hvis dommeren havde haft adgang til at se situationen på video, havde udfaldet måske været et andet.

 

Adam Ringsby-Brandt er dog ikke meget for brugen af video:

 

”Set over en hel sæson tror jeg ikke, at manglen på VAR er skyld i, at nogle klubber ligger dårligt i tabellen. Alle hold oplever dommerfejl ske imod dem, og i sidste ende går det vel lige op for alle. Desuden bruges der en del tid på gennemsyn af video, og fodboldkampene risikerer ved spilstop at miste en del af charmen.”


I en lignende hændelse fra sidste sæsons Premier League møde mellem Leicester City og Manchester City, blev Leicester City’s Riyad Mahrez’s straffesparksscoring mod Manchester City annulleret, og der blev samtidig dømt frispark til Manchester City.

 

Forskellen på Dowell og Mahrez’ straffespark er midlertidig svær at få øje på. Man kan derfor kritisere, at situationerne ikke blev vurderet ens, selvom omstændighederne nærmest var identiske.     

 

Danske regler


Af den danske fodboldlovs § 14 kan man se, at hvis spilleren rør bolden 2 gange, skal der dømmes indirekte frispark til det forsvarende hold. Reglerne adskiller sig således markant fra FA’s regelsæt, idet de danske regler under ingen omstændigheder giver mulighed for at dømme mål, hvis spilleren rammer den to gange. 

 

Det må anses som positivt, at de danske regler ikke efterlader nogle fortolkningsvanskeligheder ved straffesparkets udførelse, idet sparkeren ved at ramme sit støtteben kan opnå en utilsigtet fordel, og derved snyde målmanden.

 

Kommentarer

Leave a Reply



(Your email will not be publicly displayed.)



Programmering:Shopbiz